Om mig

Jonas Nikolaj Lindegaard Wridt, Cand.psych. aut. Specialist og supervisorgodkendt i psykopatologi. Specialpsykolog i voksenpsykiatri. B.Ed.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns universitet, herefter autoriseret og specialiseret i psykopatologi, dvs. psykiske lidelser og udredning heraf. Er supervisoruddannet. Uddannet specialpsykolog i voksenpsykiatri samt læreruddannet.

Er pt. ansat i psykiatrien og har tidligere været ansat på flere udredningsafsnit, på lukket afsnit samt i distriktspsykiatrien.

Jeg har en kognitiv efteruddannelse samt stor erfaring med Accept and Commitment Therapy (ACT), som er en nyere udvikling af kognitiv terapi. Er desuden meget inspireret af dynamiske tilgange, herunder ISTDP, som er en psykodynamisk korttidsterapi. Jeg anvender en eklektisk tilgang i psykoterapi, hvilket vil sige, at den er tilpasset klienten og inspireret af flere tilgange.

Jeg medlem af Dansk Psykologforening, Interessegruppe for fænomenologisk psykopatologi (IFFP), Selskab for Psykologisk Psykiatri m.fl.

Hvad betyder titlerne?

Cand.psych: Psykolog er en beskyttet titel som opnås efter 5 års universitetsstudie, der indbefatter klinisk psykologi, udviklingspsykologi, psykiatri, neuropsykologi, pædagogisk psykologi, socialpsykologi etc. Studiet bestået af 3 års bachelorstudie samt 2 års kandidatstudie som afsluttes med speciale. 

Autorisation (aut.): For at blive autoriseret psykolog skal man gennemføre den praktiske uddannelse til autorisation. Indholdet af uddannelsen er bestemt af Psykolognævnet. Kravet er 2 års praktisk arbejde på fuld tid. 1000 timers konfrontation i form af hhv. udredning og intervention af individer og grupper. Herudover skal man modtage 160 timers supervision. 

Specialistuddannelse: Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser er specialiseret efteruddannelse inden for forskellige specialer funderet i praksis og forskning for autoriserede psykologer. Specialistuddannelserne består af 3 års praksisarbejde inden for specialet med:
200 timers supervision, 40 timers personligt udviklingsarbejde og 360 timers teori. Specialister i psykopatologi er særligt specialiserede i udredning og diagnostik, psykologisk testning samt behandling. 

Supervisoruddannelse: Dansk psykologforenings supervisoruddannelsen kan opnås efter 2 års fuldtids praksisarbejde efter specialistgodkendelse og indbefatter 120 timers ydet supervision til psykologer efter specialistgodkendelse, 20 timers modtaget supervision af supervision samt 30 timers teori om supervisions processens teori og metode. Uddannelsen er rettet mod udredning, vurdering, intervention og evaluering samt psykologens rolle og relationer i sagsarbejdet, i egen organisation samt i klientsystemets organisation.

Specialpsykologuddannelse: Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig psykologfaglig videreuddannelse til autoriserede psykologer. Uddannelsen udbydes af Danske Regioner og er anerkendt som en kompetencegivende sundhedsfaglig videreuddannelse. Uddannelsen er målrettet psykopatologi, psykoterapeutisk og biologisk behandling, neuropsykologi og demens, ledelse og supervision, forskning etc. 

Udgivelser

BONN-skalaen forside

Bonn skalaen til vurdering af basissymptomer (Gross G, Huber G, Klosterkötter J, Linz M). Udgivet af IFFP, 2019. 2. udg. Red: Peter Handest, Maria Nilsson og Jonas Wridt.

Den begyndende skizofreni forside

Den begyndende skizofreni (Klaus Conrad, 1957). 2. udgave, Forlaget Klim 2021. Red: Peter Handest, Lennart Jansson, Maria Nilsson og Jonas Wridt.