Udredning og diagnoser
I min konsultation i Værløse tilbyder jeg udredning af lidelser inden for:
- Det affektive spektrum, dvs. depression, bipolar lidelse etc.
- Det skizofrene spektrum, dvs. skizotypi, skizofreni.
- Personlighedsforstyrrelser; fx emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type, ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur etc.
- Angstlidelser, herunder OCD, PTSD, fobier, generaliseret angst, panikangst etc.
- Spiseforstyrrelser
- Autismespektrumforstyrrelser, herunder Aspergers syndrom, atypisk autisme etc.
- Opmærksomhedsforstyrrelser, fx ADHD.
På baggrund af udredningen vil jeg udfærdige et notat til brug for videre behandling eller i forbindelse med kontakt til kommune, myndigheder og lignende.
Ligger du inde med notater, udtalelser eller lignende fra tidligere forløb, må du gerne medbringe kopier af disse.
Læs mere om praktiske forhold, fx adresse på klinikken, afbud m.m.
Hvad betyder det at stille en diagnose?
De diagnoser vi bruger i relation til psykiske problemer er ikke ”mejslet i sten”. De er i sin tid blevet vedtaget ud fra en enighed, som er opnået blandt fagfolk med stor indsigt i hvordan symptomer bedst kan samles til en beskrivende enhed.
Diagnoser ændrer sig; der kommer flere til på nogle områder, mens nogle falder fra, og de ændrer sig også internt.
Der er stor diskussion omkring sammensætningen af diagnoser og brugen af disse. Det er nogle vigtige diskussioner. Hvad der dog ikke kan diskuteres er, at diagnoser har en central placering i den måde, man får adgang til behandling på. Nogle gange kan diagnoser også være væsentlige for den person, der har diagnosen, i forhold til at forstå nogle vedvarende mønstre og oplevelser, som er vanskelige at håndtere etc.
Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at en diagnose ikke kan stå alene i forståelsen eller forklaringen af hvorfor noget er ”som det er”, og man er aldrig ”bare sin diagnose”. Men det kan give mening at samle nogle symptomer og forstå dem ud fra en enhed, som kan beskrives med en diagnose.
Oplevelse vs. symptom
I udredningen er der altid fokus på klientens oplevelse. Disse oplevelser kan man nogle gange ”omsætte” til et symptom på en specifik lidelse, dvs. oplevelser, som man har vedtaget er en del af en specifik lidelse. Et eksempel er ”tristhed”, som kan være et symptom på depression, men som hverken er tilstrækkeligt eller nødvendigt for at stille en depressionsdiagnose. Formålet med udredningen er at forstå, hvordan noget opleves for at kunne ”omsætte” det så præcist som muligt til et symptom.
Udfordringen er, at vi bruger mange ord i flæng, fx ”tankemylder”, ”tomhedsfølelse” både i dagligdagssproget og i fagsproget. Det kræver samtidig både interesse i, hvordan noget opleves for nogen, og i lige så høj grad viden om, hvordan vi skal forstå begreberne og symptomerne bag en specifik lidelse, for at kunne afgøre, om der er tale om den ene eller anden tilstand. Tankemylder er et eksempel på et fænomen, som man kan ”se” i utroligt mange diagnostiske kategorier, og det skal undersøges grundigt, hvordan tankemylder optræder for det enkelte menneske.
Starter altid med en indledende samtale
Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at udredning for en specifik lidelse ikke altid giver mening, hvorfor udredningen som udgangspunkt vil indbefatte en indledende samtale.
Det er nødvendigt med en indledende vurdering af flere grunde: For at få indtryk af, hvad der giver mening at udrede for, men også for at få et indtryk af ”det hele menneske” og ikke blot tale om isolerede symptomer frakoblet det menneske, som har de pågældende oplevelser.
Det er ikke meningen, at jeg skal prøve at forklare, hvorfor noget er opstået i første omgang. I stedet skal jeg forsøge at få så god en beskrivelse af hvad der opleves. Vi kan ikke altid finde sammenhænge, som kan forklare hvorfor noget er opstået, men vi kan gøre en hel del for at forstå hvordan noget fremtræder. Det er altid formålet at forsøge at finde frem til den diagnose, der bedst kan rumme de forskellige symptomer, der beskrives.
Man kan som klient godt have indtryk af at have en specifik lidelse (man kan have hørt om symptomer, læst på nettet, kender nogen der har noget, man kan genkende etc.). En udredning kan ikke blot be- eller afkræfte en mistanke, men af og til også give mistanke om en anden lidelse eller mere end blot det, man ”leder efter”.
Metoden, som jeg udreder med, er fænomenologisk, dvs. det handler om, hvordan oplevelserne fremtræder. Det vil ofte blive suppleret med udredningsværktøjer, såsom skemaer, test etc.
At danne sig et helhedsindtryk af, hvad du som klient beskriver er hovedformålet. Det kan være at du forinden har været igennem udredningsforløb andre steder, som har givet nogle ”øjebliksbilleder”.
Formålet med udredning er at ”samle brikkerne” så vidt muligt og give et ”helt billede” af hvad dine symptomer er.
